Auktionsbetingelser for Travauktioner.dk

Generelle auktionsbetingelser TRAVAUKTIONER.DK

  1. Alle auktioner afholdes online på Travauktioner.dk. Der afholdes ingen fysiske auktioner.
  2. Alle varer købes som beset uden nogen form for garanti eller reklamationsret. Reklamationer tages ikke til følge. Der kan ikke gøres ansvar af nogen art gældende over for hverken auktionsholder, auktionarius, auktionsleder, skifteret eller rekvirent. Dette omfatter ansvar for funktionsduelighed, lovlighed, stand, angivelser af vægt, mål, dimensioner, alder og beskrivelse etc. Travauktioner.dk foretager ikke kontrol af varer og effekter, der er på auktion.
  3. Alle bud er bindende. Vinderen af auktionen modtager kort efter auktionens afslutning en e-mail med instruks om betaling og afhentning. Travauktioner.dk står ikke for bestilling af fragtmand eller lignende. Afhentning påhviler alene vinderen af auktionen.
  4. Ved erhvervsauktioner tillægges moms (25 %) på varen samt et auktionssalær (3% + moms, dog minimum 50 kr. ekskl. moms).
    Eksempel 1: Budsum 200 kr. 3% salær 6 kr. rundes op til 50 kr., i alt 250 kr. + 25 % moms af både vare og salær = 312,50 kr.
    Eksempel 2: Budsum 2.000 kr. 3% salær 60 kr., i alt 2.060 kr. + 25 % moms af både vare og salær = 2.575 kr.
  5. Ved privatauktioner er der ikke moms på varen, kun på auktionssalæret (3% + moms, dog minimum 50 kr. ekskl. moms).
    Eksempel 1: Budsum 200 kr. 3% salær 10 kr. rundes op til 50 kr., i alt 250 kr. + 25 % moms kun af salæret (12,50 kr.) = 262,50 kr.
    Eksempel 2: Budsum 2.000 kr. 3% salær 60 kr., i alt 2.060 kr. + 25 % moms kun af salæret = 2.075 kr.
  6. Udover det ordinære auktionssalær og moms betales ikke yderligere gebyrer, afgifter eller lignende. Intet salær på tilbagekøb.
  7. Alle effekter skal være betalt inden afhentning/udlevering. Der kan ikke betales online på Travauktioner.dk. I den modtagne vindermail vil der være instrukser vedr. betaling.
  8. Køber skal ved afhentning/udlevering forevise kvitteret faktura, kvittering fra netbank eller anden form for dokumentation for betaling. Udenlandske købere skal medbringe en underskrevet bankerklæring med angivelse af max samlet købesum.
  9. Bemærk nye skærpede regler fra SKAT pr. 2. april 2013:
    For købere i andre EU-lande, faktureres der i første omgang moms på fakturaen. Momsen vil blive refunderet, når dokumentation for udførelse af varen foreligger, og der er angivet gyldigt momsnummer. Fremover skal dokumentationen af, at en vare er udført til et andet EU-land som minimum bestå af en erklæring fra køber med oplysning om: 1) at varen er forsendt eller transporteret fra Danmark, 2) varens bestemmelsessted, 3) transportmiddel og registreringsnummer på transportmiddel og 4) at varen er modtaget på leveringsadressen.
    Vælger køber selv at transportere varen, kan der foreligge billeddokumentation af køretør, varemængde, færgebillet, brokvittering eller lignende. Disse sendes pr. e-mail, hvorefter Travauktioner.dk vil refundere momsen.
  10. Varerne betales umiddelbart efter auktionen. Varerne (ejendomsretten) overgår først til køber, når beløbet er betalt, og kan ses på Travauktioner.dk’s bankkonto. Udenlandske købere kan benytte bankoverførsel via IBAN og SWIFT/BIC umiddelbart efter auktionen.
  11. Efter afsluttet onlineauktion står varen for købers regning og risiko. Køber skal selv sørge for afhentning, nedtagning, afmontering etc., og skal i øvrigt altid følge Travauktioner.dk’s anvisninger og instrukser. Beskadigelse af varen i forbindelse hermed er udelukkende købers ansvar. 
  12. Køber har det fulde ansvar for, at det købte opfylder alle lovmæssige krav og godkendelser inden ibrugtagning, og må ikke tage varen i brug, før dette er opfyldt. Køber har ligeledes det fulde ansvar for at indhente tilladelser til brug af diverse software, patenter m.m. fra de respektive rettighedshavere.
  13. For privatkøb af varer på en online auktion gælder loven om fjernsalg, herunder også 14 dages fortrydelsesret. Omkostninger forbundet med returtransport afholdes af køber. Travauktioner.dk forbeholder sig ret til at vurdere et eventuelt værditab af varen, som følge af købers ibrugtagning, og dermed tilbagebetale et mindre beløb, end køber har betalt på auktionen. Travauktioner.dk’s vurdering af den returnerede vare er endelig, og kan ikke påklages.
  14. Travauktioner.dk forbeholder sig ret til at vurdere misbrug af den i punkt 13 nævnte fortrydelsesret, og kan uden varsel eller øvrig begrundelse inaktivere/deaktivere kundens konto hos Travauktioner.dk.
  15. Travauktioner.dk kan til enhver tid lukke, udsætte eller slette hele auktioner eller dele af auktioner uden ansvar, og der kan ikke gøres erstatningsansvar af nogen art gældende overfor Travauktioner.dk.
  16. Travauktioner.dk er uden ansvar for driftsforstyrrelser, kommunikationsfejl, indtastningsfejl, nedbrud på internettet, auktionssystemets servere, webhotellets servere, trykfejl, tekniske fejl og alle øvrige fejl. I tilfælde af (større) nedbrud på Travauktioner.dk, kan Travauktioner.dk til enhver tid forlænge auktionen, også efter auktionen ifølge opslag skulle have været lukket. Længden på forlængelsen vurderes af Travauktioner.dk, og kan ikke påklages.
  17. Ved at oprette sig som bruger på Travauktioner.dk, accepteres det at modtage nyhedsbreve på e-mail fra Travauktioner.dk. E-mailadresser videregives eller sælges ikke til tredjemand. Man accepterer ligeledes at modtage nyheds-sms’er. Mobilnumre videregives eller sælges ikke til tredjemand.
  18. Tilmeldingsgebyr for sælger er 500 kr. + moms uanset om hesten sælges eller ej.
  19. Eventuelt krav/ønske om sundhedsattest, handelsundersøgelse og/eller drægtighedsattest påhviler køber og sælger, og er Travauktioner.dk uvedkommende.
  20. En tilmeldt hest, som sælges til anden side før eller under auktionen, eller som trækkes fra auktionen uden gyldig årsag (Travauktioner.dk skal godkende), idømmes et gebyr på 5.000 kr. + moms.